Horsens Esport og AC Horsen

Horsens Esport indgår samarbejde med AC Horsens

AC Horsens har netop annonceret samarbejdet med Horsens Esport, og i første omgang har klubben lanceret tre hold i FIFA, League of Legends og Counter-Strike – i alt drejer det sig om 20 esport-spillere.

AC Horsens’ direktør Kristian Nielsen ser store muligheder i esport, og han er glad for, at Horsens Esport efter grundigt forarbejde er blevet en realitet.

– Esport er en hastigt voksende sportsgren målt på økonomi, og der er en rigtig stor målgruppe, så det er et område, vi forventer os meget af. Vores 20 esport-spillere kommer til at spille i vores trøjer både nationalt og internationalt, og der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale, som vi glæder os til at indfri, fortæller Kristian Nielsen og fortsætter:

– Vi vil gerne sikre de bedste rammer for vores esport-spillere, og det gør vi blandt andet gennem Elgiganten, der har valgt at støtte op om os. Andre virksomheder har også vist stor interesse for at være med, så det er positivt, lyder det fra Kristian Nielsen.

AC Horsens præsenterer klubbens esport-spillere ved VIP-arrangementet før søndagens kamp mod FC København.

Læs dust2.dk’s dækning af nyheden her.